SEO er en meget populær forkortelse, som bliver brugt blandt hjemmeside-designere. SEO står kort sagt for Search Engine Optimization. Det er en brug af ord og sætningsbygninger, man gør på hjemmesider for at få en bedre rang på diverse søgemaskiner. Man gør altså sin hjemmeside så relevant for søgemaskinen som overhovedet muligt. SEO er ekstremt vigtigt, hvis man har en hjemmeside, da under 90% af folk går videre til nr. 2 side af Google. Man skal altså prøve at komme så højt på Google søgningerne som muligt. De færreste af os kigger meget videre end de 10 første hits, når vi skal finde noget.

Det er en videnskab i sig selv at kunne tilpasse sin hjemmeside til at komme øverst på hitlisten. Specielt hvis man også vil have ens hjemmeside op, når der bliver søgt på ord der minder om navnet på ens hjemmeside.

Search Engine ? Search Engine ?

Search Engine er det, vi på dansk ville kalde en søgemaskine. Den mest kendte søgemaskine er Google. Der bliver nemlig foretaget flere milliarder google-søgninger HVER dag. Søgemaskiner er noget, som vi bruger hver dag, og de er essentielle for vores færden på nettet. Hvis vi ikke havde søgemaskiner, som samlede alle hjemmesider ét sted, ville internettet være praktisk talt umuligt at finde rundt i, da du ville skulle have en hjemmesideadresse oplyst specifikt, for at kunne finde den konkrete side. Men Google er selvfølgelig ikke den eneste søgemaskine. Der findes mange andre søgemaskiner, som hver for sig er populære andre steder i verden. Søgemaskiner som DuckDuckGo, Yahoo, Tor, Bing og mange andre er altså også mulige søgemaskiner.

Udover de almindelige søgemaskiner findes der også mere specifikke søgemaskiner, som eksempelvis kun søger efter erhvervsrelaterede artikler eller produkter.

Hvordan optimerer man? Hvordan optimerer man?

Optimization er den svære del af dette ord. Det er som sagt en videnskab i sig selv at kunne optimere sin hjemmeside godt. Det kræver ofte et langt arbejde, som strækker sig over flere måneder, hvor man tester, producerer, optimerer indhold, laver nyt indhold og ikke mindst laver MEGEN statistik på, hvor mange hits man får med bestemte ord. Det er meget trial and error, for det kræver meget data, før man kan begynde at konkludere noget. Man er nødt til at have prøvet mange forskellige ord og strategier af, før man kan se, hvad der virker bedst for ens hjemmeside. Ikke nok med det, man er også nødt til at lave om i sine søgeord, da nye trends kommer til, og andre forsvinder helt.

Hvad er Cloaking?Hvad er Cloaking?

Cloaking er kontroversiel måde at lave SEO på. Det er en teknik som gør, at søgemaskinen tror, at indholdet på en given hjemmeside er relateret til brugerens søgning. Men i virkeligheden har hjemmesiden intet med søgningen at gøre. Det er ofte i strid med søgemaskiners guidelines, da det gør deres søgninger mere upræcise og gør det meget sværere for forbrugeren at finde de ting, han eller hun søger. Måden, man gør dette, er ved at vise ét resultat til almindelige besøgende og et andet resultat til søgemaskinernes crawlere. Normalt kan man identificere søgemaskinens crawlere ved af deres IP-adresse eller navn. På den måde tror søgemaskinens crawlere altså, at ens hjemmeside har noget at gøre med noget helt andet, end den egentlig har. Der er ingen lovgivning i Danmark, som forbyder cloaking.